Alle spørgsmål

Aarhus – en by og byregion i vækst

1. Understøtter planen/projektet byrådets vision om klog vækst i Aarhus – og hvordan?

Bidrager projektet til vækst og udvikling i indbyggertal, øget bosætning, nye arbejdspladser, samfundsøkonomiske gevinster? Understøtter projektet visionen om vækst, bæredygtighed og sammenhængskraft, der går hånd i hånd? Byudvikling med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig vækst, bedre bykvalitet og mere liveability.

Aarhus – en by og byregion i vækst

2. Bidrager planen/projektet til større forbundethed med omverdenen – og hvordan?

Understøtter Aarhus’ attraktion og konkurrencedygtighed som en del af Business Region Aarhus. Fremme erhvervsliv, uddannelse og øget internationalisering til gavn for fremtidig vækst og beskæftigelse. Byudvikling, der understøtter styrkepositionerne inden for uddannelse og forskning, fødevarer, IT og medier, energi, klima, miljø, arkitektur, transport, kultur, mode, design mv. Høj mobilitet/stor bevægelighed via energieffektive og miljøvenlige transportløsninger.

Bykvalitet og liveability for alle

3. Hvilke positive bidrag giver planen/projektet til nærområdet eller Aarhus som helhed – og hvordan?

Hvad giver projektet tilbage til byen? Hvad er den gode historie? Bidrager projektet til liveability, en grønnere by, særlige kvaliteter? Fx arkitektur og materialer af høj kvalitet. ’Byliv før byrum før bygninger’. Bidrager projektet til at styrke den lokale byidentitet, fx ved etablering af mødesteder, byrum, parker, legepladser, butikker, idræts- eller kulturtilbud?

Bykvalitet og liveability for alle

4. Er der særlige kulturspor i området, som kan bruges aktivt til at højne kvaliteten i planen/projektet – og hvordan?

Fx bevaring/genanvendelse af bygninger, bebyggelsesstrukturer o.a. fysiske spor. Sikre markante bygningsværker, bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, eksisterende beplantning, terrænformer, landskab. Skærpe stedets identitet, bringe historien i spil. Samspil ml. nyt og gammelt. Høj arkitektonisk kvalitet. I udpegede kulturmiljøer: Hvordan er der taget højde for kulturmiljøets værdier og sårbarheder, så kulturmiljøet styrkes og bringes i spil i projektet?

Bykvalitet og liveability for alle

5. Bidrager planen/projektet med opholdsarealer af høj kvalitet – og hvordan?

Fx adgang til, placering og udformning af opholdsarealer. Hensyn til solorientering, terræn, vindforhold, indblik og skygge. Er der tilstrækkeligt med opholdsareal til bebyggelsen? Plads til legeareal, boldspil, grillplads mv. Er sundhed, tryghed og sikkerhed tænkt ind udformning af opholdsarealer? Udformning og placering af altaner ift. husdybder, -højder og dagslys. Bearbejdning af bygningers kantzoner, overgange mellem offentlige og private zoner.

Bykvalitet og liveability for alle

6. Er projektet/planen med til at sikre en grønnere by – og hvordan?

Fx beplantning, flere træer, øget biodiversitet, grønne tage og facader. Bidrag til en grønnere by. Blå-grøn struktur. Regnvandshåndtering med vand som synligt rekreativt element. Aktivering og opgradering af restarealer til grøn fortætning. Klimaløsninger indtænkt i byrum og bynære landskaber. Aktivitetsskabende rekreative funktioner.

Bykvalitet og liveability for alle

7. Er adgangen til at dyrke fritidsinteresser, fysisk udfoldelse og leg sikret i planen/projektet – og hvordan?

Fx God adgang til at dyrke alsidige fritidsinteresser, motion, ophold i naturen og leg. Adgang til idrætsanlæg og sportshaller. Etablering af legepladser, boldbaner og idrætsfaciliteter eller adgang til faciliteter i nærområdet. Gode gangstier mv. Fremme bevægelse for alle aldre.

Bykvalitet og liveability for alle

8. Er planen/projektet med til at sikre sammenhænge i forhold til nærområdet – og hvordan?

Er der i disponeringen af projektet taget hensyn til sammenhænge med tilstødede områder, herunder eksisterende bebyggelse i nærområdet? Hensyn til arkitektoniske sammenhænge, skala, bebyggelsesstruktur, højder, skygge- og indbliksgener mv. Sammenhænge med tilstødende områder? Fx rekreative forbindelser, økologiske spredningskorridorer, sammenhæng i beplantning, funktioner mv. Fysiske forbindelser, fx skoleveje og stier. Tilgængelighed, adgang, fysisk åbenhed, forbundethed til nærområdet. Visuelle forbindelser, kig.

Gearet til storby

9. Er planen/projektet med til at sikre fortætning med kvalitet – og hvordan?

Fortætning af omdannelsesområder, centerområder, stationsområder o.a. trafikale knudepunkter. Ligger projektområdet i Kommuneplanens udpegede vækstakser eller fortætningspunkter? Sikrer projektet fortætning, der fremmer byliv, bedre udnyttelse af arealer og infrastruktur? Mulighed for blandede bylivsfunktioner, multifunktionelle områder, offentlig service, institutioner, butikker, idræts- og kulturtilbud?

Gearet til storby

10. Sikrer planen/projektet blandede naboskaber med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer – og hvordan?

Fx blandede boligområder, variation i eksisterende og nye områder. Fremme integration, social balance og robusthed. Almene boliger (jf. boligpolitikken). Boliger til alle behov. Boliger egnet til børnefamilier, ungdomsboliger, ældre- og handicapvenlige boliger. Varierede boligstørrelser. Nye boligformer. I eksisterende boligområder ved udskiftning og fornyelse i boligformer.

Gearet til storby

11. Understøtter planen/projektet bæredygtig transport og øget mobilitet – og hvordan?

Fx indretning af veje, gader og pladser, som understøtter god mobilitet og minimerer transportbehov. Påvirke transportvaner. Udnytte eksisterende infrastruktur. Hvordan kobler projektet sig på det eksisterende vejnet eller kommende udbygninger? Prioritering af bløde trafikanter, cykel og gang. Parkering i konstruktion/kælder, minimere terrænparkering. Er bygningerne forberedt til elektrificeret transport, og er der foretaget dimensionering af el-infrastruktur, der kan håndtere den stigende andel af elbiler?

Gearet til storby

12. Er ressourceeffektivitet, energiforbrug og robusthed ift. klima indtænkt i planen/projektet – og hvordan?

Fx infrastruktur og bebyggelse planlagt efter regnvandets strømningsveje og havvandsstigning. Sikring af oversvømmelsestruede arealer. Lokal afledning af regnvand, LAR. Regnvandshåndtering i rekreative forbindelser. Jordbalance. Fællesfaciliteter og -anlæg til forsyning, affaldshåndtering mv. Forsyning tænkt sammen med samfundsøkonomi. Bygningers energiforbrug, materialeforbrug, cradle to cradle. Imødekommes fremtidens behov, hvor vedvarende energikilder stiller nye krav til felksibelt forbrug i bygninger? Er der mulighed for lagring af energi? Er der gjort overvejelser om lokal energiproduktion, fx solceller?

Gearet til storby

13. Bidrager projektet til en blandet by, uden at fortrænge eksisterende erhverv – og hvordan?

Blandede byområder frem for rene boligområder. Sikre mulighed for iværksættermiljøer og virksomhedsfællesskaber fx ved lettilgængelige lokaler. Lokalisere kontor- og serviceeerhverv i nærhed af station eller trafikknudepunkt, distributions- og transporterhverv nær motorvej, havnerelaterede erhverv på havnen. Fremme synergi mellem forskningsmiljøer og erhverv ved uddannelsesinstitutioner i nærheden. Sikre støj- og lugthensyn. Sameksistens mellem erhverv og boliger.

Gearet til storby

14. Er samskabelse og medborgerskab, mulighed for midlertidige aktiviteter og iværksætteri indtænkt i planen/ projektet – og hvordan?

En stærkere byidentitet. Strategi for samarbejde om byudvikling. Inddragelse af beboere og interessenter, herunder børn, unge og udsatte borgergrupper. Midlertidig anvendelse af bygninger, arealer mv. Plads til lokale initiativer og ildsjæle, skæve idéer og rekreative miljøer. Tværfaglighed i udformning af projektet.